Afhøvling af veje
I denne uge (uge 9) er stamvejene Gennemløbet/Gyvelstien/Lærkestien/Enebærstien og Tujastien blevet afhøvlet, så disse igen er blevet jævne at køre på. Du kan læse mere om vedligeholdelse af veje i bestyrelsesreferatet fra d. 20. feb.
Og så en lille påmindelse: Husk at overholde hastighedsbegrænsningen på 20km/t på foreningens veje!

Ordinær generalforsamling 2021
Bestyrelsen har fastsat den ordinære generalforsamling til afholdelse lørdag d. 31. juli 2021, kl. 10.00, selvfølgelig under forbehold for at Covid-19 situationen gør dette muligt. Læse mere om generalforsamlingen i bestyrelsesreferatet.

Kontingentbetaling
Alle medlemmer af foreningen har indbetalt kontingent for 2021, så der er ingen restancer.
Hvis du ændrer folkeregisteradresse eller e-mail adresse, så husk at meddele dette til foreningens kasserer på mail adressen kasserer@gf-lammefjorden.dk
Hvis du sælger dit sommerhus, så husk at lave en aftale med din ejendomsmægler om hvem der meddeler navn og adresse på de nye ejere til foreningens kasserer på kasserer@gf-lammefjorden.dk.

Du finder referat fra bestyrelsesmøde d. 20. feb. 2021 ved at klikke på dette link: 2021 Referat fra bestyrelsesmøde d. 20. feb. 2021

På bestyrelsens vegne
Bjarne Andersen
Formand